Morten Korch rosenbowle er en aristokratisk gestalt fra de gode gamle dage. Den smukke bowle, er let at lave, hvis man tilgang til masser af hybenroser i nærheden.
Ingredienser:
1 flaske tør hvidvin
1 flaske mousserende hvidvin
eller 1 flaske champagne
sukker
rigeligt med rosenblade
En stor skål fyldes med stærkt duftende rosenblade, som strøs med sukker efter smag og overhældes med 1 flaske tør hvidvin.
Læg en tallerken over skålen, sæt den i køleskabet og lad den trække.
Efter nogle timer sies rosenbladene fra og koncentratet hældes på flasker, som lukkes tæt. Det kan godt stå nogle dage i køleskabet.
Umiddelbart før serveringen spædes op med 1 flaske mousserende hvidvin eller, hvis det skal være ekstra flot, 1 flaske perlende champagne.
Pynt med skyllede rosenblade i bowlen.
|